Profil

Om Simon Moos A/S Entrepriser


Simon Moos Entrepriser A/S blev grundlagt i 1971 som en entreprenørvirksomhed med kernekompetencer inden for mobil og on-site volumenreduktion af slam, primært i forbindelse med store afvandingsopgaver.

Slamafvanding er stadig en kernekompetence for Simon Moos Entrepriser, men i løbet af de snart 50 år, der er gået siden starten, er vores kompetenceområde udvidet betragteligt. I dag tilbyder vi et bredt spektrum af serviceydelser inden for såvel slamafvanding som traditionel slamsugning, højtryksspuling, slamhåndtering og -behandling, TV-inspektion, tankinspektion, olieraffinering og meget mere.

Specialister
Vi råder over en stor park af effektivt specialmateriel, der kan løse en hvilken som helst opgave inden for vores kerneområder – også i svært tilgængelige områder. En stor del af vores cirka 60 medarbejdere er specialister inden for deres felt, og vi kan derfor garantere, at vi altid leverer kompetent vejledning og et upåklageligt resultat.

Simon Moos Entrepriser er en del af MOOS koncernen, der også omfatter Simon Moos Maskinfabrik A/S.